10-99 år

Træningen i Taastrup Karate er for alle, der har lyst til at lære karate, uanset alder og køn. Træningen for 10 til 99 årige er i øjeblikket fordelt på 2 hold: “begyndere+øvede” samt “viderekomme”. Vores trænings-tider finder du her.

Vi starter begynderhold op august og januar, men du kan få en prøvetime, når der er almindelig træning. Hvis du er under 10 år skal du starte på 5-10 år hold.

I Taastrup Karate bestræber vi os på, at tilbyde en varierende og spændende træning. Det skal være sjovt at træne, samtidig med at du blive fysisk og mentalt udfordret!

Som elev i Taastrup Karate vil du lære karate i alle aspekter.

Du vil lære basisteknik (kihon), at kombinere og udvikle forståelsen af teknikkerne (kata), samt at anvende og tilpasse teknikkerne i forhold til din modstander (kumite).

Kihon, kata og kumite er de tre grundelementer i karate.

Således kan man ikke kalde sin træning karate uden at kata, kihon og kumite indgår i kombination.

Træningen indeholder en kombination af:

en stævneinspireret tilgang, hvor eleverne gradvist opbygger deres kondi, reflekser, hastighed og smidighed.

en traditionel karatefaglig tilgang, hvor elevernes arbejder med styrke, udholdenhed og selvforsvar.

Træning af karate giver

  • Disciplin
  • Respekt for andre, der er nultolerance for mobning
  • Motion
  • Balance
  • Grundforståelse for karate
  • Smidighed

Mød op til en gratis prøvetime, du skal møde op i løst siddende tøj og bare tæer. Husk en drikkedunk med vand, da der er drikkepauser. Det er muligt at tage nogle prøvetimer, inden du skal meldes ind. Du kan finde os her. Hvis du også vil meldes ind, kan du gøre det her.

Der er graduering, hvert halve år. Du kan gå op til graduering, hvis du har trænet mindst ½ år og hvis træneren vurderer at du er klar til at gå op.

Trænerne på holdene har instruktørkurser.

Vi glæder os til at se dig!